Markedskommentar obligationer.
Den 27. januar 2012, kl. 8:53

Udsigt til den lave FED-rente i en rum tid holder obligationsrenterne


Det amerikanske obligationsmarked

Udsigten til, at den amerikanske centralbank holder renterne nede i en rum tid fastholder obligationsmarklederne i lave renter. Og skønt nøgletal – lige bortset fra lidt flere førstegangsansøgere til arbejdsløshedsunderstøttelse og fald i boligsalget – der er understøttende for risikovilligheden, blegner sidstnævnte nu lidt. De amerikanske obligationer starter her til morgen da også op på de lavere niveauer fra i går.

Der er ikke mange nøgletal i dag og opmærksomheden rettes mod Europa og forhandlingerne omkring Grækenlands gældssanering og på 4. kvartals vækst data (GDP). Der ventes endnu en dag med vigende risikoappetit og med lidt sivende obligationsrenter.


Det europæiske obligationsmarked

De europæiske obligationer retter sig også i lyset af den udmeldte pengepolitik fra FED med lavere obligationsrenter til følge. Aktierne taber terræn og obligationerne vinder tilsvarende , dog med en lidt blandede tendens. Markederne tager en noget forsigtig holdning med en pause i den risikovillighed, der har kendetegnet året indtil videre. Der er også en stor hurdle, der skal overvindes – i øjeblikket ”personificeret” ved den Græske situation.

Der er ingen vigtige nøgletal på tapetet i dag, så markedet kan se en dag i møde uden de store rentekorrektioner.

Den tyske 10-årige bund-future lukkede i kurs 138,69 (+0,62) og åbner i kurs 138,80 (+0,11).


Det danske obligationsmarked

De danske statsobligationer tager slipstrømmen fra Europa med lavere renter, og det gentager sig her i morgenmarkedet.

Realkreditobligationerne steg lidt i gårsdagens handel, men her der tendensen lidt blandet – rentefald i visse segmenter og uforandret i andre. Dagen i dag vil blive sådan lidt ned og op i renterne uden de store bevægelse.

Vigtige økonomiske indikatorer og nøgletal

Kl. 14:30 USA GDP
Kl. 14:30 USA Personal Consumption
Kl. 15:55 USA U. of Michigan Confidence